Beboerens individuelle plan tager som udgangspunkt afsæt i den kommunalt udarbejdede handleplan ud fra VoksenUdredningsMetoden (VUM).
”Min Plan” er både et officielt dokument, som anvendes af sagsbehandler, et internt arbejdsredskab, og det er ikke mindst beboerens dokument, hvor indholdet skal afspejle beboerens ønsker, drømme, og mål.
På baggrund af de forhold der afdækkes og beskrives under den individuelle plans forskellige punkter, sammenholdt med afdækning af beboerens ønsker og drømme, opstilles mål og delmål i beboerens ”Min Plan”.
På Bofællesskaberne Ingesofie ønsker vi at sikre den enkelte beboer størst mulig indflydelse på eget liv, ud fra vedkommendes ønsker, forudsætninger og behov.
Arbejdet omkring ”Min Plan” bygger derfor på nedenstående afdækninger / overvejelser
Afdækning af forudsætninger for brugerindflydelse samt kommunikative ressourcer
Beboeren inddrages altid i udarbejdelsen af ”Min Plan”. Inddragelsen foregår bl.a. ved brug af en interviewguide, hvor medarbejderen i dialog med beboeren, afdækker hvilke ønsker, mål og drømme vedkommende har for sin tilværelse og fremtid.
Beboerens kommunikative ressourcer og forudsætninger for kommunikation afdækkes ved brug af en systematisk opbygget skabelon hvor delmål og mål kan indsættes og visuelt afdækkes kaldet Delmålsplan.
Individuel tilpasset kommunikation
Nogle af beboerne på Bofællesskaberne Ingesofie har intet eller stærkt begrænset verbalt sprog og det kan være en stor udfordring, når det gælder brugerinddragelse og selvbestemmelse. Enkelte mangler også ofte sproglig forståelse og omverdensforståelse. Det gør det vanskeligt at give udtryk for selv helt enkle ting, hvilket uundgåeligt hæmmer beboernes muligheder for selvbestemmelse og inddragelse. Der kompenseres ved brug af diverse støttesystemer såsom TAKTUS, piktogrammer, tegn-til-tale, Go-talk-Now med videre, som kan være gavnlige understøttende metoder til det talte sprog eller lyde.
Andre beboere benytter sig af mere atypiske måder at kommunikere på og har tilbagemeldingsmønstre, som vil synes uforståelige for de fleste i omgivelserne. Således er disse beboere totalt afhængige af, at andre må tolke deres behov og ønsker, med den risiko der er for mistolkning, og hermed forringede muligheder for med- og selvbestemmelse i eget liv.
Det kræver en helhedsorienteret viden om den enkelte beboer at kortlægge anderledes kommunikerende beboeres ressourcer og begrænsninger, således at den enkeltes selvbestemmelse tilgodeses i størst muligt omfang. Ligesom det kræver kendskab til beboerens personlighed, og kontinuerlige systematiske observationer, på områder vedrørende beboerens opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner.
Derved er der enkelte beboere, som ikke profiterer af ovennævnte metoder, og for hvem selvbestemmelse og indflydelse derfor kommer til, udelukkende at afhænge af personalets evne til at tolke den enkeltes signaler.
Ved at observere, motivere og tolke, er det muligt at finde kommunikationsformer som kan øge den enkeltes selvbestemmelse. I den sammenhæng er det væsentligt at huske på, at beboeren i praksis kun opnår selvbestemmelse på de områder, hvor personalet spørger eller følger op på signaler og initiativer. Det skal ske i en vekselvirkning med tilbud om nye oplevelser og dermed begrebsdannelse og nye valgmuligheder for den enkelte.
På Bofællesskaberne Ingesofie arbejdes der ud fra en neuropædagogisk tilgang, der er en forståelsesramme i forhold til den pædagogiske indsats. Konkret har medarbejderne indsigt i, hvilke dele af hjernen der er hovedansvarlige for, hvilke funktioner og hvilke udfordringer det kan medføre, hvis der er udviklingsforstyrrelser. Dette gør medarbejderne i stand til, dels at planlægge rehabiliterende indsatser men også habiliterende indsatser således, at beboernes kompetencer til eks. at benytte et støttende kommunikationssystem udvikles, hvor dette er muligt og i andre tilfælde vedligeholdes, hvor dette er det meningsgivende.
Medarbejderne er bevidste om, at beboere med store kognitive vanskeligheder primært modtager information som er sorteret og fortolket af andre, ligesom egentlig selvbestemmelse kun opnås på de områder medarbejderne vælger at opstille valgmuligheder og altså ikke på neutralt grundlag. Derfor tænker medarbejderne jævnligt ”ud af boksen” og er nysgerrige på beboernes valg. Eks: træffer en beboer valg afhængig af hvilken medarbejder der opstiller valgene? Træffer en beboer anderledes valg, hvis der benyttes fotografier frem for piktogrammer? Indbygget i disse overvejelser er etiske dilemmaer, som man som medarbejder, konstant må holde sig for øje i arbejdet med denne beboergruppe.
Delmålsplan
På baggrund af ovenstående viden om, behovet for tilpasset kommunikation benyttes delmålsplanen. Dette for at kunne tilrettelægge, vise og justere, sammen med beboeren, hvordan der arbejdes med ønsker og mål. Denne plan er et redskab der i etaper viser hvor langt beboeren er i forhold til at opnå det ønskede mål.
