Livet på Ingesofie Hverdagen hos os

Hverdagen hos os

Bofællesskaberne Ingesofie er for de flestes vedkommende, første hjem efter at være flyttet hjemmefra, så vi er en ung sammensætning af voksne mennesker.

Husene summer af ungdomsmiljø, aktiviteter og interesser og livet hos os indbefatter alt det, som alle andre unge mennesker finder i bofællesskab.

Vi bekymrer os om hinanden, er venner på kryds og tværs, vi irriteres og skændes, vi griner og rotter os sammen, vi forelskes og går fra hinanden. I det hele taget lever vi livet i bofællesskab på godt og ondt - for her har man ikke valgt, hvem man vil bo sammen med og ej heller, hvem der arbejder her. Derfor er det dejligt at have sin egen lejlighed, hvor man kan trække sig tilbage i eget selskab eller med venner og alle fællesarealer når vi vil hinanden. Her bliver der taget hensyn til hver enkelt.

Ringsted er en god by at bo i, når man har særlige behov. Vi ligger i cykel/gåafstand fra bymidte og station, og bussen går lige uden for døren, hvis dette måtte være behovet. Vi benytter i stor stil Klub Svanen, svømmehal, byens butikker m.fl. og når man har boet her noget tid, kan de fleste finde rundt på egen hånd eller i selskab med personale eller bofæller.

Vi har mangeartede interesser og mødes på kryds og tværs til aktiviteter, der enten er planlagte eller nogle vi selv finder på. Og er der nye ideer, bliver de som regel ført ud i livet. Der er flere, der mener, at ”vi vil bo her til vi skal bæres ud” . Men faktisk er målet, at vedligeholde og videreudvikle livskompetencer, så hvad der sker for hver enkelt i fremtiden, kan vi blot gisne om ved indflytning.

Alle beboere bidrager

Alle beboere forventes at arbejde eller gå i skole. Udbuddene kan være mangeartede som STU-forløb (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), skånejob, KLAP-job, dagbeskæftigelse efter servicelovens § 103/§ 104 m.fl. og kan både foregå i Ringsted, men også i omegnskommuner.

Hvor mange dage om ugen og hvor mange timer varierer fra beboer til beboer. Når det forventes, at man har dagbeskæftigelse (også selvom man evt. har pension), så handler det om, at livet også skal leves udenfor bofællesskabet. Vi skal sikre, at du udlever dit fulde potentiale og med så høj grad af livskvalitet som muligt.

Planlægning omkring STU eller praktikker mod endelig afklaring af dagbeskæftigelse, foregår i samarbejde med din UU-vejleder og/eller jobkonsulent.

"Jeg skal bæres ud
herfra for jeg er så
glad for at bo her"

— Katrine, beboer på Ingesofie

    Derfor kan du trygt vælge Ingesofie

    Tryghed og nærvær i hverdagen
    På Ingesofie møder beboerne omsorgsfulde og fagligt stærke medarbejdere, der skaber stabile rammer, genkendelighed og ro i hverdagen.

    Udvikling i eget tempo
    Vi støtter den enkelte i at bevare og udvikle livskompetencer – med respekt for individuelle behov, grænser og ressourcer.

    Et hjem med hjerte og fællesskab
    Her er både plads til privatliv og til fællesskab. Beboerne bliver set, hørt og mødt som mennesker – i et miljø præget af varme, respekt og livsglæde.

    Sådan bliver du beboer

    Nyheder

    Motionsdag på Ingesofie

    Vi har haft løbeskoene på

    Vi har netop afholdt vores nye tradition - nemlig Motionsdag på Ingesofie.
    Vejret var med os da vi begav os ud på den tre kilometer lange rute rundt i Ringsted.
    Der var indlagt poster med forfriskninger og vi grillede pølser da vi kom retur på Ærtekildevej.
    Sikke en dejlig eftermiddag vi havde os på Ingesofie.

    Vi nyder sommeren

    Sang og musik i haven på Skansen

    Sommeraftenerne bliver nydt i fulde drag og sang&musik-aften var denne aften rykket i haven på Skansen. Det var en aften fyldt med musik, fællesskab og gode oplevelser under åben himmel. Er der noget vi kan samles om, så er det gode sange akkompagneret af Stefan og Jonas på guitar.

    Beboer

    Vil du bo med os på Ingesofie?

    Et trygt hjem med plads til dig.

    På Ingesofie får du din egen bolig, et fællesskab med andre og støtte i hverdagen – altid med respekt for dine behov og dit tempo.

    Til beboere & pårørende

    Myndighed

    Søger du botilbud til en borger?

    Samarbejde om den rette indsats.

    Vi arbejder tæt sammen med kommuner og professionelle for at skabe stabile forløb, udvikling og livskvalitet for den enkelte beboer.

    Til socialformidlere

    Medarbejder

    Vil du være en del af Ingesofie?

    En hverdag, der gør en forskel.

    På Ingesofie bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor faglighed, nærvær og menneskelig udvikling går hånd i hånd.

    Læs mere


    Følg os
    Bofællesskaberne
    Ingesofie

    Telefon 5767 0750
    mail@ingesofie.dk