Team 6 – SEL §§ 107/108

Team 6 er beliggende i stueetagen på Ærtekildevej, hvor vi bor 8 voksne med ASF (autisme spektrum forstyrrelser), evt. udviklingshandicap og/eller ledsagende psykiatriske overbygninger i varieret omfang.

Team 6 er midlertidigt (§ 107) opgangsfællesskab, for dig der søger afklaring omkring fremtidige behov, hvad angår uddannelse/beskæftigelse, økonomi og bolig. Måske har du et ønske om at flytte i egen selvstændig lejlighed, men har brug for støtte til at finde ro og stabilitet ift. at skabe en god hverdag for at tage de næste skridt i dit liv.

Vi har egne 2-vær. lejligheder med eget bad og trinette/thekøkken, så vi har mulighed for både privatliv i lejligheden og socialt fællesskab i fællesstuen. Fællesstuen med køkken, danner ramme for socialt samvær, hvor vi ser film sammen, spiller spil eller hygger med andre ting, hvis man har lyst. Nogen af os har meget samvær med de andre beboere i huset og ses på kryds og tværs. Andre har mere behov for blot at være sammen med de andre i teamet.

Vi sørger selv for morgenmad og frokost (med eller uden støtte), men kostteamet udarbejder madplaner og tilbereder aftensmåltid til os, hvor de tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger og vores ønsker, hvis ikke vi varetager dette selvstændigt.

Fælles for os alle er, at vi behøver træning, råd og vejledning i mindre grad til personlig hygiejne, almindelig dagligdags levevis, indkøb, økonomi, kontakt til offentlige instanser og i sociale sammenhænge, så vores drømme kan udleves med henblik på et selvstændigt liv. Personalet støtter os i ugentlig hjemmedag m. rengøring, tøjvask, indkøb, betaling af vores regninger m.m. Målet er,at finde lige præcis de støtteordninger vi har behov for til et selvstændigt liv.

Vi har forskellige behov i hverdagen og går til forskellige faste aktiviteter som; individuelle fritidsinteresser, Klub Svanen m.m. Klub Svanen er lokal aftenklub i nærområdet for udviklingshandicappede og udbyder et varieret omfang af aktiviteter.

I weekender har vi aldrig faste aktiviteter, da dagene afhænger af, hvem der er hjemme og hvem der er ude af huset, men vi finder altid på noget enten sammen eller hver for sig.

Bofællesskaberne Ingesofie har flere busser, tandemcykler, sofacykler og enkelte har også egen cykel, som vi bruger ofte. Ligeledes har fælles have og terrasser. På Ærtekildevej har vi også fælles fitnessrum, snoezelhus (sansehus) samt ”Beboerhus” med hyggekroge, bar, instrumenter m.m.

Derudover tilbyder vi ugentlige medborgerskabsaftener med varieret indhold som spil, historieoplæsning, yoga mm. samt kreaaften med et bredt udvalg af kreative sysler efter årstid og traditioner. Bofællesskaberne har også ad hoc caféaftener med omsorgsgruppen, der omhandler sorg, død og tab samt Café Hjerte der afholder caféaftener hver 6 uge, der omhandler følelsesliv, seksualitet mm.

Vi er vilde med musik, så Ringsted Festival, Sjællandsfestival og Sølund Musik Festival er årets højdepunkter. Og vi tager også på årlig ferie, enten sammen med de andre i teamet, men kan også være på tværs… Hvor vi tager hen, afhænger af vores ønsker, som vi ytrer på beboermøder.

Vi træner demokratiske processer ved blandt andet beboermøde en gang om måneden i teamet, hvor vi taler om ønsker til ture, aktiviteter og ønsker til madplanen. Vi deltager også i beboerrådsmøder på tværs af husene, hvor vi diskuterer stort og småt og planlægger forskelligt ift. bofællesskaberne. Eksempelvis har vi udarbejdet vedtægter for rådet, planlagt fester m.m.

Teamet er bemandet i dag- og aftentimer alle ugens dage.

I hverdagen er vi alle i afklaringsforløb mhp. Fremtidig beskæftigelse, hvad end det er ressourceforløb, beskyttet beskæftigelse (§103), fleksjob eller lign. Enten i Ringsted eller udenbys.

"Jeg skal bæres ud
herfra for jeg er så
glad for at bo her"

— Katrine, beboer på Ingesofie

    Derfor kan du trygt vælge Ingesofie

    Tryghed og nærvær i hverdagen
    På Ingesofie møder beboerne omsorgsfulde og fagligt stærke medarbejdere, der skaber stabile rammer, genkendelighed og ro i hverdagen.

    Udvikling i eget tempo
    Vi støtter den enkelte i at bevare og udvikle livskompetencer – med respekt for individuelle behov, grænser og ressourcer.

    Et hjem med hjerte og fællesskab
    Her er både plads til privatliv og til fællesskab. Beboerne bliver set, hørt og mødt som mennesker – i et miljø præget af varme, respekt og livsglæde.

    Sådan bliver du beboer

    Nyheder

    Vi drømmer os til sommer og sol

    Festivalbilletterne til Sølundsfestival 2026 er i hus

    Glæden er stor – billetterne til årets Sølundsfestival er netop kommet i hus. Vi ser frem til en dag fyldt med musik, fællesskab og gode oplevelser under åben himmel. For mange er festivalen et af årets højdepunkter, og forventningens glæde er allerede begyndt at brede sig.

    Vi er vilde med vores nye logopakke

    Navneskifte pr. 1. januar 2026

    Den 1. januar 2026 tog vi officielt vores nye navn i brug – og med det en ny logopakke. Udtrykket er opdateret, men vi er stadig de samme, og vores værdier er uændrede. Det nye visuelle udtryk markerer en naturlig udvikling, samtidig med at vores fundament står fast.

    Beboer

    Vil du bo med os på Ingesofie?

    Et trygt hjem med plads til dig.

    På Ingesofie får du din egen bolig, et fællesskab med andre og støtte i hverdagen – altid med respekt for dine behov og dit tempo.

    Til beboere & pårørende

    Myndighed

    Søger du botilbud til en borger?

    Samarbejde om den rette indsats.

    Vi arbejder tæt sammen med kommuner og professionelle for at skabe stabile forløb, udvikling og livskvalitet for den enkelte beboer.

    Til socialformidlere

    Medarbejder

    Vil du være en del af Ingesofie?

    En hverdag, der gør en forskel.

    På Ingesofie bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor faglighed, nærvær og menneskelig udvikling går hånd i hånd.

    Læs mere


    Følg os
    Bofællesskaberne
    Ingesofie

    Telefon 5767 0750
    mail@ingesofie.dk